Cart 0

UNIKKE SMYKKER – VORES ER VIRKELIG UNIKA!

Når vi siger unikke smykker, så mener vi det. Fordi hvert enkelt smykke er håndlavet med fragmenter og dele af romersk glas, som hvert er forskellige, så vil du aldrig finde to helt ens smykker i Niibuhr Jewelry’s kollektioner. Så du kan glæde dig over, at ingen andre har et smykke helt som dit.

SÅDAN PASSER DU GODT PÅ DIT UNIKKE SMYKKE MED ROMERSK GLAS

Naturen har passet godt på det romerske glas i 2000 år. Ligeledes har smykkemagerne været forsigtige og omhyggelige, da det blev sat i smykkerne. Nu er det din tur til at glæde dig over og tage vare på det gamle glas.

Håndlavede, unikke smykker, som er lavet med romersk glas, skal behandles på samme måde som alle andre fine smykker. Metallet kan nemt rengøres med almindelige rensemidler til smykker, hvis du finder det nødvendigt.

Når du bruger dine unikke smykker med romersk glas, skal du huske på, at glasset og fragmenterne kan gå i stykker ved slag og stød. Ligeledes vil vand i høj grad påvirke smykkets levetid og vil skade den naturlige patina. Vi anbefaler derfor at du ikke bader med dine håndlavede smykker på, og tager dine ringe af ved håndvask, rengøring og opvask.

Så kan du glæde dig over dine unikke smykker med romersk glas og farvespillet i dem i lang tid!

INDPAKNING

Alle unikke smykker med romersk glas fra Niibuhr Jewelry får du leveret i en fin æske i blå farver, som matcher de blå farver i glasset. På æsken er vores logo påtrykt med gyldent tryk sammen med “Made by history”.

Så ved vi, at smykket har ligget godt beskyttet indtil det lander i hænderne på dig eller til den, som skal have det som gave.

Ferie i Budva, Montenegro
Smykkeæske gave