Cart 0

I slutningen af det første århundrede f.Kr. skabte Romerrigets glasmagere en revolution inden for produktionen af romersk glas, da de opdagede, at glas kunne oppustes gennem et hult rør. Denne tekniske opdagelse gjorde produktionen meget hurtigere og nemmere, så glas blev en billigere vare, som nåede ud til en langt bredere befolkning.

Under det første århundrede f.Kr. spredtes glasfremstillingen fra det østlige Middelhav mod Vest- og Nordeuropa, ja faktisk helt op til Danmark, hvor de lidt større ting af romersk glas som drikkehorn og skåle var yderst eftertragtede varer blandt de rigeste. Så eftertragtede, at man tilbød romerne rav, gåsedun, oksehuder, sæbe, slaver, kvæg, skinker, pelsværk – og langt, lyst kvindehår i bytte for genstandene.

I dag kan du se flotte eksempler på romersk glas på Nationalmuseet, som udstiller drikkehorn og skåle. Du kan læse mere om romerske genstande i Danmark via denne artikel fra Nationalmuseet eller via denne artikel fra Lolland-Falsters Museum.

Romersk glas på Nationalmuseet i København
Romersk glas på Nationalmuseet i København