Kurv 0

Hvem er vi?

Niibuhr Jewelry er et dansk smykke-brand opkaldt efter den store Carsten Niebuhr – en tysk kartograf og opdagelsesrejsende i tjeneste for Danmark. Han er særligt kendt for sin deltagelse i Det Kongelige Danske Arabiske Ekspedition (1761-1767).

Ligesom Niebuhr, bringer vi også gamle fund og materialer fra Mellemøsten til vores kølige nord. Det primære materiale i vores smykker er det romerske glas – unikke og eksklusive 2000 år gamle glasfragmenter fra det romerske imperium.

Vores mission er at give enhver kvinde muligheden for at bære et stykke historie fra en af de største perioder i verden: Romerriget.

Niebuhr ekspeditionen

Smykkeværkstedet og vores designere

Alle vores meget flotte smykker er alle håndlavede på et lille smykkeværksted i Israel, nord for Tel Aviv. Grunden hertil er – udover at israelerne er meget dygtige smykke-designere! – at det romerske glas her findes i større grad. Særligt findes der mange glasfragmenter i området omkring den antikke havneby Caesarea Maritima (i dag Horbat Qesari), som ligger ved den israelske middelhavskyst mellem Tel Aviv og Haifa.

På det lille smykkeværksted er der ansat dedikerede smykke-designere, der alle er uddannede i at arbejde med det særlige glas, som er 2000 år gammelt.

På grund af det nænsomme håndværk og at alle smykker er unika, vil der naturligt komme leveringstid på smykkerne, hvis vi ikke har det hjemme. Alle ringe laves selvfølgelig efter dine eller din kærestes/kones mål.

Unika smykkedesign værksted med romersk glas

Smykkeprocessen og vores design

Alle smykkerne er i enten 925 sterlingsølv eller 9 karats guld. Vores smykker får prædikaterne fra vores kunder, som “vintage”, “boheme” og “etnisk-look”. Vores særlige stil er, at “hamre” nænsomt på sølvet eller guldet, så smykket får et mere rustikt look – et look, som mange af vores kunder er forelsket i!

Da vi bruger forskellige udvalgte glasfragmenter er alle smykker unika. Sølv- eller guldrammen vil være den samme, men de små glasfragmenter vil være forskellige. Derfor kan vi ikke lave smykkerne 100% som på billederne – men vi kan garantere et 100% unika smykke, som ingen andre har!

Oval_soelvhalskaede_romersk_ glas

Mere om Niebuhr-ekspeditionen

Niebuhr ekspeditionen sejlede i januar 1761 via Marseille og Malta til Istanbul og Alexandria. Derefter besøgte medlemmerne af ekspeditionen Cairo og Sinai, før de via Rødehavet ankom til Yemen, som var deres vigtigste destination.

Ekspeditionsdeltagere blev af den danske kong Frederik V beordret til at finde svar på en række videnskabelige spørgsmål. De indsamlede naturhistoriske genstande, købte orientalske manuskripter og skildrede livet i den orientalske verden,  som ekspeditionen rejste gennem.

Niebuhr ekspeditionen kort