Cart 0

STEN OG FARVER I VORES UNIKKE HÅNDLAVEDE SMYKKER

Kombinationen af det blå, grønne og perlemorsagtige spil i romersk glas og andre smykkestene udgør tit en smuk harmoni. Derfor vil du også kunne finde smykker med f.eks. granat, kyanit, sort drusy, grøn peridot, røgkvartz,
opal og perler i kombination med det romerske glas.

Hvis du som mange andre tillægger sten og farver særlige betydninger, kan du læse lidt mere om det i det følgende.

STEN OG FARVERS BETYDNING

Vores unikke smykker med romersk glas har et strålende farvespil i blå, grønne og perlemorsagtige nuancer. Farvespillet vil variere fra smykke til smykke, da ingen af de romerske glasfragmenter er ens, og patinaen har udviklet sig forskelligt i løbet af de mange år i jorden.

DEN BLÅ FARVE ER KARAKTERISTISK I VORES SMYKKER

Blå repræsenterer både himlen og havet, og er forbundet med åbne rum, frihed, intuition, fantasi og inspiration. Generelt siger man, at den blå farve giver en følelse af fred, ro, harmoni og selvtillid. Af positive energier giver den bl.a. spiritualitet, kærlighed og forståelse. Blå smykkesten menes at hjælpe med at skabe ro og afslapning samt åbne for følsomhed og inspirere strømmen af kommunikation fra hjertet.

I det gamle Rom bar offentlige ansatte blåt tøj. Den dag i dag ser vi, at uniformer ofte er blå, som kan være et udtryk for, at blå også repræsenterer betydninger af tillid, loyalitet, oprigtighed, visdom, stabilitet og intelligens. Mange brude følger traditionen med at bære noget blåt på bryllupsdagen, fordi den blå farve også står for kærlighed.

Ovale øreringe i sølv med perle og romersk glas
Ovale øreringe i sølv med perle og romersk glas